Velkommen til vort feriehus i skønne Klitmøller.

FeriBorg Klitmøller
Feriehus i Klitmøller.

Velkommen til vores private feriehus i Klitmøller. Huset er beliggende i hjertet af Nationalpark Thy med kun 500 meter (300 meter i luftlinje) fra Vesterhavet i det lille fiskeleje Klitmøller som i dag tillige er kendt som Cold Hawaii.

Velholdt og flot indrettet feriehus beliggende i Klitmøller by. Huset er lettilgængelig og således meget velegnet for ældre, gangbesværede og børnefamilier med barne- og klapvogne. Den er udstyret med spa-bad og varmepumpe. Grunden er 717 m2 og en stor del er indhegnet og lukket så børn og firbenede kan løbe frit rundt. På grunden er der også stor sandkasse og gynger så huset er i høj grad børn- og dyrevenlig.

Vi har investeret både hjerte og sjæl i vort feriehus således, at det er vores hus med vores personlige hygge og smag i kommer til, som ikke nødvendigvis ligner alle andre feriehuse. Huset er indrettet med to badeværelser placeret i hver ende af huset sammen med soverum, der ligeledes er fordelt i hver ende af huset, hvilket gør huset meget velegnet til to familier eller to generationer, som ønsker at holde ferie sammen.

Overalt i den 38 m2 store stue, der er kombineret med det åbne køkken, imponeres man over den berømte nordjyske lys, der strømmer ind gennem de store vinduespartier og skaberen pragtfuld lys og fri feriestemning. Stuen er indrettet med smagfulde topmoderne møbler.

I de lange ferieaftener er der tillige mulighed for at slappe af foran brændeovnen med musik fra DAB+ stereoanlægget eller en go’ film fra DVD’en, parabolen eller husets video. Der er naturligvis også mulighed for at streame film da vi har fast fri hurtig Internet i huset. Huset er således udstyret med fri og GRATIS Internet (Altibox Fiberbredbåndsforbindelse 100/100 MBIT). I vores hus har vore lejere således hurtig UBEGRÆNSET dataforbrug på husets trådløse fiberforbindelse. Adgangskoden er angivet i huset. Der er også mulighed for at fornøje sig lidt med en række forskellige spil på husets Playstation.

Efter en vandretur langs havet eller i klitterne kan du nye at slappe af i husets 2 personers spa-pool eller i den varme sauna, som ligger i forbindelse med det store badeværelse. Begge badeværelser er klinkebelagt og udstyret med gulvvarme.

Huset er udstyret med to dobbeltværelser. Begge dobbeltværelser er udstyret med boksmadrasser. Det ene udstyret med barneseng med madras og høj barnestol. Fra entréen er der adgang til yderligere to værelser med hver to senge.

Det lille fiskeleje Klitmøller – i dag også kendt som Cold Hawaii – er hyggeligt og indbydende med mange gamle velholdte huse. Stedet har navn efter 3 gamle vandmøller, der i 1600-tallet lå ude i klitterne. I dag ligger fiskekutteren Bellis T97 af Klitmøller på stranden til minde om en svunden tid, hvor man daglig trak fiskekutterne op på stranden i Klitmøller. Der er gode fiskemuligheder fra både strand, mole og fiskekutter i området.

Naturen er storslået med de store uberørte arealer af klit, skov og søer, og efter klitten ligger der en utrolig flot sandstrand. Klitmøller indbyder til vandre- og cykelture i den smukke egenartede vestkystnatur. Klitmøller er beliggende i og omkring Thy Nationalpark – Danmarks første og største nationalpark bl.a. bestående af fredede enestående hedelandskab med søer og moser.

Der er fra Klitmøller kort afstand til Hanstholm som byder på aktiv fiskerihavn, museum samt butikscenter med flere butikker. Der er også kort afstand til Thy’s “hovedstad” Thisted med et rigt og spændende forretningsmiljø.

Lige udenfor Klitmøller ligger Nystrup Klitplantage hvor Nordvestjysk Golfklub holder til i træbevoksede klitter i idylliske omgivelser. Den 18 hul store bane med yderligere to træningsbaner er ideelle for både øvede og begyndere og en fantastisk friluft oplevelse for alle.